Det er ved dette folketingsvalg første gang, der afholdes folketingsvalg efter kommunalreformen og den nye valgkredsinddeling. 17 tidligere amts- og storkredse er omdannet til ti storkredse. Det giver et større antal kredsmandater til fordeling i flere af de nye storkredse, end der var til fordeling i de gamle amts- og storkredse. Det kunne overfladisk set give øgede muligheder for små partier for at få et kredsmandat og dermed adgang til tillægsmandater*.
Ganske vist har man indført d'Hondts fordelingsmetode (divisorerne 1, 2, 3, 4, ... etc), som favoriserer de større partier, for at modvirke effekten af de større kredse. Tidligere fordelte man kredsmandaterne efter den modificerede Ste Lagué-metode (1,4, 3, 5, 7....), der giver "handicapfordel" til små partier.
Men det er et spørgsmål, om d'Hondt-fordelingsmetoden helt modvirker den tendens, der ligger i de betydelig større valgkredse, specielt i København, hvor antallet af mandater til fordeling nu er noget større end i de gamle storkredse hver for sig?
Sjællands storkreds er den største med 21 kredsmandater. Der skal her alt andet lige kun omkring 5 pct af stemmerne til for at få valgt et kredsmandat.
Et parti, der står stærkt i København og Aarhus vil også have rimelige muligheder for at få kredsmandat disse steder. Det kunne f.eks. give valg til Asmaa Abdol-Hamid i København, forudsat at hun samtidig sprænger Enhedslistens partiliste.
Folketinget har lavet et godt valgsite, hvor man kan læse mere om valgsystemet og mange andre ting, f.eks. om antallet af kreds- og tillægsmandater i landsdele og storkredse.
*Udover reglen om 2 pct spærregrænse har man også reglen om, at man får adgang til at få del i tillægsmandater, hvis et parti får et kredsmandat.
No comments:
Post a Comment