Arbejde med Dow Jones indekset

I samfundsfag arbejder man sommetider med aktieindekser. Et aktieindeks fremkommer jo som en gennemsnitsberegning af aktiekursudvikling efter, at der er tildelt statistiske vægte til de aktier, der indgår. Det er normalt aktiens størrelse målt ved markedsværdi/daglig omsætningsstørrelse, der bestemmer den statistiske vægt. Et af de ældste aktieindeks er det amerikanske Dow Jones (på dette link er der mange historiske oversigter, f.eks. om udvikling i indekset forbundet med historiske begivenheder). Det er ofte blevet brugt som en barometer for den amerikanske økonomis tilstand ud fra devisen, at når det går de store virksomheder godt, så går det som regel den øvrige økonomi godt.

Når vi har et statistisk udtryk for barometret, så har vi mulighed for at lave forskellig statistikbearbejdning på det. Vi kan isolere dele af kurven og se nærmere på den. Det kan f.eks. være perioder omkring kraftig stigning eller fald, det sidste f.eks. i 1929, 1987 og efter 9/11. Læg mærke til, at når vi ændrer fra nominel skal på y-aksen til logaritmisk skala (den øverste figur), så kan vi se, at "krakket" i 1929 var meget stærkere end krakket i 1987 eller det i 2001. Vi kan foretage sammenligninger med stigninger og fald i energipriserne. I hvilket omfang kan prisen på f.eks. olie være med til at påvirke kursudviklingen?

Hvad nu med den angribende tyr? Hvordan kan vi lære ham bedre at kende, så vi kan få sparepengene til at yngle lidt bedre? Hvad med at prøve noget af det såkaldte "tekniske analyse"? Så går vi ind og isolerer dele af kurven og måler matematiske egenskaber på den for at kunne forudsige et lignende forløb i fremtiden.

Teknisk analyse går altså ud på, at man forsøger at afdække de matematiske egenskaber i regulariteten i kurvens bevægelser op og ned. Dermed formodes det, at man kan forvente en nedadgående bevægelse på et bestemt tidspunkt, der svarer til, hvornår den kom de tidligere gange