Saturday, August 22, 2009

Sundhed sammenlignet



Rollespil om sundhed og velfærd

Situation: Den britiske ambassadør i Washington har rettet en officiel klage til de amerikanske myndigheder over de amerikanske mediers omtale af det britiske sundhedssystem NHS (National Health Service) under kampagnen for vedtagelse af præsident Obamas sundhedsplaner i Kongressen. Konstruér herudfra et rollespil med f.eks. følgende foreløbige elementer:

1. Scenarie: CBS har nu sat ambassadøren og tidligere guvernør og præsidentkandidat Sarah Palin stævne til en rundbordssamtale om sundhedsreform og velfærd i USA og Europa.

Roller: Storbritanniens ambassadør i Washinton
Sarah Palin
Ordstyrer fra CBS
Et publikum/panel (resten af klassen) af spontant reagerende personer, der ikke klapper på kommando, men reagerer spontant

2. scenarie: CBS har nu sat ambassadøren og tidligere guvernør og præsidentkandidat Sarah Palin stævne til en rundbordssamtale om sundhedsreform og velfærd i USA og Europa.
Samme roller, bortset fra panelet, der i Fox-versionen iscenesættes af en slags heppekorsleder, der forsøger at få positiv respons fra panelet, når Palin scorer points og negativ respons, når ambassadøren scorer.
Debatten kan vare fra 20 – 45 minutter og bagefter analyseres indlæggene med henblik på retoriske virkemidler, argumentationsteknik, etc.

Baggrundstekst: Tal om sundhed fra WHO, jvf vedlagte tal og regnearksfil nederst.
Referat af disse tal i The Independent 15.8.09, der kommer stærkt igen ovenpå den britiske ydmygelse i den amerikanske debat, idet den mener, de taler deres tydelige sprog om forskelle mellem Storbritannien (UK) og USA. Det, der måske bliver præsident Obamas første større nederlag, udfolder sig dag for dag.
Den tidligere republikanske præsidentkandidat Sarah Palin har talt om, at planen er "ond". Den republikanske højrefløj har talt om "dødspaneler" af "offentlige bureaukrater", der skal bestemme over, hvor længe ældre må leve.

Healthcare compared:
Health spending as a share of GDP (Udgifter til sundhed som andel af BNP):
US 16% UK 8.4%
Public spending on healthcare (% of total spending on healthcare): US 45%UK 82%
Health spending per head US $7,290UK $2,992
Practising physicians (læger per 1,000 people): US 2.4 UK 2.5
Nurses (per 1,000 people) US 10.6 UK 10.0
Acute care hospital beds (per 1,000 people) US 2.7 UK 2.6
Life expectancy: US 78 UK 80
Infant mortality (per 1,000 live births) US 6.7 UK 4.8
Source: WHO/OECD Health Data 2009

Obamas sundhedsplan går i en enkel fremstilling ud på, at de ca 50 mio amerikanere, der ikke har sundhedsforsikring, skal have en eller anden form for forsikringsdækning. Det er langt fra at være det, som den amerikanske højrefløj har kaldt "socialized medicine" eller rent ud sagt "socialist medicine".
Sådan opfatter de det skandinaviske eller britiske system, hvor størsteparten af sektoren (stadig) er offentligt ejet, og udgifterne betales over skatterne. Det er i virkeligheden ifølge nogle analyser denne finansierings- og ejerform, der er medvirkende til at gøre det billigt. I USA går store summer til juridiske slagsmål om forsikringsdækning og højt lønnet sundhedspersonale. Til gengæld giver det amerikanske system større valgmulighed og en på nogle områder mere kvalitativ service (for de, der har råd) end det "socialistiske system". Briterne er blevet godt fortørnede over, at deres system, NHS (National Health Service) er blevet fremhævet og brugt flittigt i den amerikanske debat som højrefløjens skræmmebillede over, hvor slemt det kan gå. De har imidlertid svært ved at genkende deres eget system i de fremmanede saftige mediebilleder i FOX TV og andre steder, f.eks. billedet af kyniske råd af offentlige bureaukrater, der bestemmer over liv og død, når der skal prioriteres, så udgifterne ikke løber alt for løbsk. Obama har forsøgt at slå igen mod den stærke sundhedslobby og højrefløjens propaganda via en stort anlagt kampagne, hvor han selv tager rundt i landet til rådhusmøder (town hall meetings). Disse møder har imidlertid backfired, idet højrelobbyen også er mødt op og har kunnet påvirke stemningen mere effektivt. Resultatet er blevet en stillingskrig, hvor der udveksles gruopvækkende historier om sundhedssystemer på begge sider af Atlanten. Det gælder f.eks. Independent-artiklen, hvor man har fundet frem til LA Forum, en kæmpemæssig stadion, der er omdannet til en slags feltlazaret for fattige amerikanere, hvor de kan møde frem og få gratis undersøgelser og behandlinger.

Mere inf:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-brutal-truth-about-americarsquos-healthcare-1772580.html
http://www.guardian.co.uk/society/2009/aug/14/ministers-doctors-defend-uk-nhs
We love the NHS på Twitter: http://twitter.com/search?q=%23welovetheNHS
Daily Mail artikel om de to systemer.
Find amerikanske synspunkter for og imod ved at skrive "obama health reform" i Google.

Om beslutningsprocessen:
http://www.independent.co.uk/opinion/commentators/rupert-cornwell/rupert-cornwell-procedures-are-the-problem-1802257.html

Før rollespillet går i gang:
1. For det første arbejdes lidt med konstruktionen af det og med sammenlignende statistik på vedlagte fil. Stil tallene sammen på en måde, der viser det paradoksale i problematikken, f.eks. at USA er det land, der bruger mest pr indbygger og i pct af BNP, men måske får væsentlig mindre ud af det end andre. Hvordan kan tallene stilles sammen i beregning eller diagram, så andre paradokser fremkommer? :
Sundhed sammenlignet på excelstatistik (lav diagrammer, der sammenligner lande)
Og her: OECD sundhedsstatistik på excel (lav diagrammer ud fra data i faner)

2. Besvar opinionsundersøgelse/quiz for oven til højre

 

Friday, April 17, 2009

Projektioner af arbejdsløshed og offentlige budgetbalancer


Det er svært at lave forudsigelser om fremtiden. Hvem ville for et år eller to siden have troet, at de større vestlige økonomier i 2009 ville få stærkt stigende arbejdsløshed med tilhørende problemer med balancen på de offentlige budgetter. Ved høj arbejdsløshed falder det offentliges skatteindtægter. Ved lav arbejdsløshed stiger de. Samtidig er situationen med høj arbejdsløshed præget af øgede udbetalinger af understøttelse og sociale ydelser. Og omvendt ved lav arbejdsløshed.



Derfor er arbejdsløshedsudviklingen en af de væsentlige faktorer, når udviklingen på de offentlige budgetter skal forstås, jvf f.eks. Storbritannien, hvor finansministeren Alistair Darling forsøger at få hold om problematikken ud fra et perspektiv om at få bekæmpet arbejdsløsheden.


Obamaadministrationen har også forsøgt sig i de økonomiske fremskrivningers vanskelige kunst,

Kongressens budgetkontor (CBO) har således fremlagt en forudsigelse af udviklingen i det amerikanske føderale budgetunderskud, jvf link ovenfor, dvs forskellen mellem forbundsregeringens indtægter og udgifter.

Det anslår budgetunderskuddet til at blive betydelig større end den forudsigelse præsident Obama kom med ved fremlæggelsen af budgettet for næste år. I alt skønnes underskuddet at blive 2300 mia $ større for næste årti end skønnet af præsidenten, jvf figuren ovenover. Hvis de tal kommer til at holde, vil det føre til en udpumpning af penge i amerikansk økonomi og verdensøkonomien uden tidligere sidestykke. Man kan i figuren se stigningen i underskuddet under Vietnamkrigen i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 70'erne, som førte til, at USA måtte gå fra guldet og devaluere dollaren. Selv med inflationen siden da taget i betragtning, er det nuværende underskud langt større.Præsidentens optimistiske fremskrivning beror på en optimistisk vurdering af væksten i amerikansk økonomi de kommende år, en vækst, der vil give større skatteindtægter og lavere udgifter.Det er klart, at sådanne fremskrivninger sjældent holder. Det kan både gå værre endnu, og det kan gå bedre. De er imidlertid interessante derved, at de indgår som skyts i den politiske proces. Som New York Times skriver:"De sætter rammerne for debatten og giver politisk ammunition til begge sider. I dette tilfælde, vil Kongressens tal kunne gøre moderate republikanere og finanspolitisk konservative Demokrater mindre disponeret for at støtte Obamas dagsorden p.g.a. bekymring over landets langsigtede finansielle helbred.