Saturday, November 3, 2007

DR Quiz og det troløse holdningsspektrum


I lighed med Politiken, har DR også en side, hvor det er muligt at teste sine politiske holdninger, efter at man har angive bopæl/postnummer, igennem svar på 20 spørgsmål. De holdes op imod tilsvarende holdninger hos lokale politikere, og man får altså nu en slags anvisning på, hvilken kandidat, man "ligner". Det er lavet ganske godt, bortset fra, at svarkategorier som helt enig/overvejende enig, næsten enig etc. ikke kan være særlig præcise. Derfor er det lidt af en tilsnigelse, når man ser resultatet - og mange vil tænke: Nej så meget ligner jeg nu heller ikke den politiker. Det ligner lidt for meget livsstilsgenren: "- kender du typen?" eller "- vis mig dit køleskab, og jeg skal sige dig, hvem du er" - Og som vejledning til stemmeafgivning vil det dermed være ret håbløst. Er der noget, det nuværende valg vidner om, er det usikre vælgere. Og de bliver næppe mere sikre igennem quiz som denne - endsige Politikens holdningsquiz.


Der er allerede en lang tradition på nettet for sådanne quiz. En af de første er den amerikanske libertære bevægelses quiz. , hvor ens holdninger til statsindgreb, frisind m.v. afprøves. Den kan altså ideelt set afgøre. hvor man er placeret på figuren ved siden af. Der er ikke så mange spørgsmål. Så det er relativt hurtigt at lave testen.


Man kan altid diskutere nytten - og oplysningsværdien af den slags tests.
Det er selvfølgelig meget godt, at den amerikanske opløser den traditionelle højre-venstre skala i en firkantet figur. Det giver da en dimension mere, - også selv om de to ekstra dimensioner er to vers mere af den samme sang.

I øvrigt bærer den præg af at være lavet i USA. Venstre-højre i traditionel forstand defineres således:

LEFT-LIBERALS generally embrace freedom of choice in personal matters, but support central decision-making in economics. They want the government to help the disadvantaged in the name of fairness. Leftists tolerate social diversity, but work for what they might describe as “economic equality.”
RIGHT-CONSERVATIVES favor freedom of choice on economic issues, but want official standards in personal matters
.

Den anden dimension går på libertær (imod statslig indblanding) ctr. Statist, for big government, statslig indblanding. Det er også dimensioner, man finder i højre-venstre i Danmark. Forskellen mellem dansk og amerikansk politik er, at i dansk politik vil tyngden i figuren forskyde sig nedad imod en hældning i retning ad Big government, - men naturligvis kun i én forstand af denne dimension, dvs i retning ad velfærdsstatens bevarelse og udbygning.

No comments: