Samfundsfag

Sundhed sammenlignet

2009-08-22T23:24:00.000-07:00

Rollespil om sundhed og velfærd

Situation: Den britiske ambassadør i Washington har rettet en officiel klage til de amerikanske myndigheder over de amerikanske mediers omtale af det britiske sundhedssystem NHS (National Health Service) under kampagnen for vedtagelse af præsident Obamas sundhedsplaner i Kongressen. Konstruér herudfra et rollespil med f.eks. følgende foreløbige elementer:

1. Scenarie: CBS har nu sat ambassadøren og tidligere guvernør og præsidentkandidat Sarah Palin stævne til en rundbordssamtale om sundhedsreform og velfærd i USA og Europa.

Roller: Storbritanniens ambassadør i Washinton
Sarah Palin
Ordstyrer fra CBS
Et publikum/panel (resten af klassen) af spontant reagerende personer, der ikke klapper på kommando, men reagerer spontant

2. scenarie: CBS har nu sat ambassadøren og tidligere guvernør og præsidentkandidat Sarah Palin stævne til en rundbordssamtale om sundhedsreform og velfærd i USA og Europa.
Samme roller, bortset fra panelet, der i Fox-versionen iscenesættes af en slags heppekorsleder, der forsøger at få positiv respons fra panelet, når Palin scorer points og negativ respons, når ambassadøren scorer.
Debatten kan vare fra 20 – 45 minutter og bagefter analyseres indlæggene med henblik på retoriske virkemidler, argumentationsteknik, etc.

Baggrundstekst: Tal om sundhed fra WHO, jvf vedlagte tal og regnearksfil nederst.
Referat af disse tal i The Independent 15.8.09, der kommer stærkt igen ovenpå den britiske ydmygelse i den amerikanske debat, idet den mener, de taler deres tydelige sprog om forskelle mellem Storbritannien (UK) og USA. Det, der måske bliver præsident Obamas første større nederlag, udfolder sig dag for dag.
Den tidligere republikanske præsidentkandidat Sarah Palin har talt om, at planen er "ond". Den republikanske højrefløj har talt om "dødspaneler" af "offentlige bureaukrater", der skal bestemme over, hvor længe ældre må leve.

Healthcare compared:
Health spending as a share of GDP (Udgifter til sundhed som andel af BNP):
US 16% UK 8.4%
Public spending on healthcare (% of total spending on healthcare): US 45%UK 82%
Health spending per head US $7,290UK $2,992
Practising physicians (læger per 1,000 people): US 2.4 UK 2.5
Nurses (per 1,000 people) US 10.6 UK 10.0
Acute care hospital beds (per 1,000 people) US 2.7 UK 2.6
Life expectancy: US 78 UK 80
Infant mortality (per 1,000 live births) US 6.7 UK 4.8
Source: WHO/OECD Health Data 2009

Obamas sundhedsplan går i en enkel fremstilling ud på, at de ca 50 mio amerikanere, der ikke har sundhedsforsikring, skal have en eller anden form for forsikringsdækning. Det er langt fra at være det, som den amerikanske højrefløj har kaldt "socialized medicine" eller rent ud sagt "socialist medicine".
Sådan opfatter de det skandinaviske eller britiske system, hvor størsteparten af sektoren (stadig) er offentligt ejet, og udgifterne betales over skatterne. Det er i virkeligheden ifølge nogle analyser denne finansierings- og ejerform, der er medvirkende til at gøre det billigt. I USA går store summer til juridiske slagsmål om forsikringsdækning og højt lønnet sundhedspersonale. Til gengæld giver det amerikanske system større valgmulighed og en på nogle områder mere kvalitativ service (for de, der har råd) end det "socialistiske system". Briterne er blevet godt fortørnede over, at deres system, NHS (National Health Service) er blevet fremhævet og brugt flittigt i den amerikanske debat som højrefløjens skræmmebillede over, hvor slemt det kan gå. De har imidlertid svært ved at genkende deres eget system i de fremmanede saftige mediebilleder i FOX TV og andre steder, f.eks. billedet af kyniske råd af offentlige bureaukrater, der bestemmer over liv og død, når der skal prioriteres, så udgifterne ikke løber alt for løbsk. Obama har forsøgt at slå igen mod den stærke sundhedslobby og højrefløjens propaganda via en stort anlagt kampagne, hvor han selv tager rundt i landet til rådhusmøder (town hall meetings). Disse møder har imidlertid backfired, idet højrelobbyen også er mødt op og har kunnet påvirke stemningen mere effektivt. Resultatet er blevet en stillingskrig, hvor der udveksles gruopvækkende historier om sundhedssystemer på begge sider af Atlanten. Det gælder f.eks. Independent-artiklen, hvor man har fundet frem til LA Forum, en kæmpemæssig stadion, der er omdannet til en slags feltlazaret for fattige amerikanere, hvor de kan møde frem og få gratis undersøgelser og behandlinger.

Mere inf:
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/the-brutal-truth-about-americarsquos-healthcare-1772580.html
http://www.guardian.co.uk/society/2009/aug/14/ministers-doctors-defend-uk-nhs
We love the NHS på Twitter: http://twitter.com/search?q=%23welovetheNHS
Daily Mail artikel om de to systemer.
Find amerikanske synspunkter for og imod ved at skrive "obama health reform" i Google.

Om beslutningsprocessen:
http://www.independent.co.uk/opinion/commentators/rupert-cornwell/rupert-cornwell-procedures-are-the-problem-1802257.html

Før rollespillet går i gang:
1. For det første arbejdes lidt med konstruktionen af det og med sammenlignende statistik på vedlagte fil. Stil tallene sammen på en måde, der viser det paradoksale i problematikken, f.eks. at USA er det land, der bruger mest pr indbygger og i pct af BNP, men måske får væsentlig mindre ud af det end andre. Hvordan kan tallene stilles sammen i beregning eller diagram, så andre paradokser fremkommer? :
Sundhed sammenlignet på excelstatistik (lav diagrammer, der sammenligner lande)
Og her: OECD sundhedsstatistik på excel (lav diagrammer ud fra data i faner)

2. Besvar opinionsundersøgelse/quiz for oven til højre

Gregers Friisberg 2009

Projektioner af arbejdsløshed og offentlige budgetbalancer

2009-04-17T00:31:00.000-07:00

Det er svært at lave forudsigelser om fremtiden. Hvem ville for et år eller to siden have troet, at de større vestlige økonomier i 2009 ville få stærkt stigende arbejdsløshed med tilhørende problemer med balancen på de offentlige budgetter. Ved høj arbejdsløshed falder det offentliges skatteindtægter. Ved lav arbejdsløshed stiger de. Samtidig er situationen med høj arbejdsløshed præget af øgede udbetalinger af understøttelse og sociale ydelser. Og omvendt ved lav arbejdsløshed.

(Kilde: CBO. Klik for forstørrelse af figur)

Derfor er arbejdsløshedsudviklingen en af de væsentlige faktorer, når udviklingen på de offentlige budgetter skal forstås, jvf f.eks. Storbritannien, hvor finansministeren Alistair Darling forsøger at få hold om problematikken ud fra et perspektiv om at få bekæmpet arbejdsløsheden.

Obamaadministrationen har også forsøgt sig i de økonomiske fremskrivningers vanskelige kunst,

Kongressens budgetkontor (CBO) har således fremlagt en forudsigelse af udviklingen i det amerikanske føderale budgetunderskud, jvf link ovenfor, dvs forskellen mellem forbundsregeringens indtægter og udgifter.

Det anslår budgetunderskuddet til at blive betydelig større end den forudsigelse præsident Obama kom med ved fremlæggelsen af budgettet for næste år. I alt skønnes underskuddet at blive 2300 mia $ større for næste årti end skønnet af præsidenten, jvf figuren ovenover. Hvis de tal kommer til at holde, vil det føre til en udpumpning af penge i amerikansk økonomi og verdensøkonomien uden tidligere sidestykke. Man kan i figuren se stigningen i underskuddet under Vietnamkrigen i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 70'erne, som førte til, at USA måtte gå fra guldet og devaluere dollaren. Selv med inflationen siden da taget i betragtning, er det nuværende underskud langt større.Præsidentens optimistiske fremskrivning beror på en optimistisk vurdering af væksten i amerikansk økonomi de kommende år, en vækst, der vil give større skatteindtægter og lavere udgifter.Det er klart, at sådanne fremskrivninger sjældent holder. Det kan både gå værre endnu, og det kan gå bedre. De er imidlertid interessante derved, at de indgår som skyts i den politiske proces. Som New York Times skriver:"De sætter rammerne for debatten og giver politisk ammunition til begge sider. I dette tilfælde, vil Kongressens tal kunne gøre moderate republikanere og finanspolitisk konservative Demokrater mindre disponeret for at støtte Obamas dagsorden p.g.a. bekymring over landets langsigtede finansielle helbred.

Youtubevideoer med præsidentens budgettale i Kongressen

Projektioner af drivhuseffekt og global opvarmning

2007-11-30T06:55:00.000-08:00

Til Venstre: Carbon footprints unequal (Klik på billederne for større udgave)

Kilde: UNDP

FN's udviklingsorganisation UNDP har offentliggjort sin nye Human Development Report for 2007/08. Den har denne gang - udover de kendte velfærdsindikatorer - fokus på global opvarmning, og hvad dette problem betyder for u-landene. Hvis vi de næste 15 år fortsætter CO2-udledninger i samme tempo som de foregående 15 år, så vil farlige klimaforandringer være uundgåelige.

Det er ikke overraskende, at det er meget ulige "carbon footprints", som forskellige lande efterlader sig, jvf kortet ovenover (Kilde: UNDP, HDR rapport). Skandinavien er på størrelse med Afrika syd for Sahara. Tyskland er større end Sydamerika.

Rapporten, der blev præsenteret i Brasilia i slutningen af november, sætter mål og en handlingsplan for reduktion af kuldioxid emission før FN's klimatopmøde i Bali i december og topmødet i København 2009. Som det kan ses af figurerne her ved siden af, ser de foretagne målinger ud til at bekræfte det deprimerende billede af en klode på vej ind i drivhuset med alle de negative effekter på miljøforholdene, som det vil medføre. Ifølge rapportens forfatter kan Verden nu for første gang se i øjnene, at der vil komme en global nedgang i levestandard. Rapporten estmirer, at en halvering af CO2 udledningerne frem til 2050 er nødvendig for at komme de værste problemer i forkøbet. Det kommer til at koste. Rapporten skønner, at Verden skal bruge 1.6 procent af den globale produktion årligt igennem 2030 for at stabilisere situationen og møde det nødvendige temperaturfaldsmål, der fastsættes som 3.6 grader Fahrenheit. Det anbefales, at de rige lande, der er de største udledere, skal føre an ved at skære mindst 30 procent af CO2-udledningerne i 2020 og 80 procent i 2050. - Ærgerligt. Der røg BMW'en!!

Udviklingslandene kan nøjes med mindre (20 procent i 2050), ifølge UNDP.

I rapporterne fra FN's klimapanel er der foretaget projektioner af opvarmningen frem til 2100, og de viser et interval for mulige scenarier på fra 2 - 6 graders opvarmning.

Det er klart, at mange af fremtidsprojektionerne er ret usikre. En anden stor kilde til klimaprojektioner er rapporten, som Nicholas Stern har lavet til det britiske finansministerium (The Stern Report on the Economics of Climate Change). Den kan ses som en gigantisk cost-benefit analyse (på 700 sider).

Sternrapporten undersøger de økonomiske omkostninger forbundet med klimaændringer og cost-benefits ved handling, der skal reducere emissionerne af drivhusgasser, som forårsager dem. Det gør den på tre forskellige måder:

1. De fysiske virkninger af klimaforandringerne på økonomien, herunder virkningerne på menneskelivet og på miljøet og ved en undersøgelse af de ressourcemæssige omkostninger af forskellige teknologier og strategier til reduktion af drivhusgasemissioner.

2. Anvendelse af økonomiske modeller til estimering af de langsigtede virkninger på økonomien af klimaforandringer, herunder de makroøkonomiske effekter, så som omkostninger og virkninger af overgang til energisystemer, der ikke er baseret på fossile brændsler.

3. Sammenligninger af fremskrivninger af det nutidige niveau og fremtidige forløb af kullets og oliens samfundsmæssige omkostninger med de marginale afbødningsomkostninger (de omkostninger, der er forbundet med reduktioner i emissionerne).

Det fører Stern frem til konklusionen, at benefits er større end costs.

Drivhusgasudledningerne ses som eksternaliteter ved produktionen. Det er en samfundsmæssig omkostning, der ikke er indregnet i den private produktion. Et rent miljø er et offentligt gode, som det ikke er rentabelt nok at investere i for øjeblikket. Dermed ses problemet med global warming som et alvorligt tilfælde af market failure. Problemet med drivhusgasser er endvidere i rapportens øjne, at de ikke er "nærværende og synlige" som andre eksternaliteter. De driver op i atmosfæren, væk fra den geografisk identificerbare forurener, og kan opholde sig der i årtier, ja århundreder. Det er særlig vanskeligt for Verdenssamfundet at producere et offentligt gode som rent miljø. Der findes ikke nogen institutionel sammenhæng, der gør det muligt, jvf Kyotoaftalens utilstrækkelige gennemførelse. Rapporten finder et optimumpunkt for den nødvendige indsats som der hvor den marginale omkostning af CO2 (Social Cost of Carbon, SCC) skærer kurven for MAC (Marginal Abatement (afbødning/formindskelse) Costs). Den sidste funktionssammenhæng er dynamisk; som følge af forbedret teknologi forskydes denne kurve (kapitel 1) mod højre.

Rapporten beskriver bl.a. indgående de økonomiske modelbetragtninger, der ligger bag velfærdsøkonomiske effekter. Det gøres bl.a. i rapportens kapitel 2. Her forsøger man f.eks. matematisk at estimere nytten af fremtidigt forbrug for på den måde at måle "nødvendigheden" af at foretage drastiske reduktioner i CO2 udledning nu. Her arbejdes så med en diskonteringsfaktor for faldende grænsenytte af det fremtidige forbrug. Det kan synes en noget kuriøs måde at gå til værks på, men er typisk for den såkaldt velfærdsøkonomiske analysemetode. Som rapporten selv er inde på, skal det måske snarere ses som en intergenerationskonflikt og et etisk og politisk spørgsmål i hvilket omfang, der skal sættes ind med effektive foranstaltninger her og nu.

Arbejde med Dow Jones indekset

2007-11-28T06:35:00.000-08:00

I samfundsfag arbejder man sommetider med aktieindekser. Et aktieindeks fremkommer jo som en gennemsnitsberegning af aktiekursudvikling efter, at der er tildelt statistiske vægte til de aktier, der indgår. Det er normalt aktiens størrelse målt ved markedsværdi/daglig omsætningsstørrelse, der bestemmer den statistiske vægt. Et af de ældste aktieindeks er det amerikanske Dow Jones (på dette link er der mange historiske oversigter, f.eks. om udvikling i indekset forbundet med historiske begivenheder). Det er ofte blevet brugt som en barometer for den amerikanske økonomis tilstand ud fra devisen, at når det går de store virksomheder godt, så går det som regel den øvrige økonomi godt.

Når vi har et statistisk udtryk for barometret, så har vi mulighed for at lave forskellig statistikbearbejdning på det. Vi kan isolere dele af kurven og se nærmere på den. Det kan f.eks. være perioder omkring kraftig stigning eller fald, det sidste f.eks. i 1929, 1987 og efter 9/11. Læg mærke til, at når vi ændrer fra nominel skal på y-aksen til logaritmisk skala (den øverste figur), så kan vi se, at "krakket" i 1929 var meget stærkere end krakket i 1987 eller det i 2001. Vi kan foretage sammenligninger med stigninger og fald i energipriserne. I hvilket omfang kan prisen på f.eks. olie være med til at påvirke kursudviklingen?

Hvad nu med den angribende tyr? Hvordan kan vi lære ham bedre at kende, så vi kan få sparepengene til at yngle lidt bedre? Hvad med at prøve noget af det såkaldte "tekniske analyse"? Så går vi ind og isolerer dele af kurven og måler matematiske egenskaber på den for at kunne forudsige et lignende forløb i fremtiden.

Teknisk analyse går altså ud på, at man forsøger at afdække de matematiske egenskaber i regulariteten i kurvens bevægelser op og ned. Dermed formodes det, at man kan forvente en nedadgående bevægelse på et bestemt tidspunkt, der svarer til, hvornår den kom de tidligere gange

Arbejde med EU-statistik

2007-11-18T22:50:00.001-08:00

Der er gode muligheder for at bruge EU statistiske service Eurostat i samfundsfagsundervisningen. Den har en lang række af sammenlignende statistikker for områdets 27 medlemslande. Hvis man f.eks. arbejder med at undersøge om euro-området - eller EU mere generelt - er ved at udvikle sig til et optimalt valutaområde, kan man undersøge virkningerne af euroen på f.eks. lønniveauer i området.

Olieprisudvikling

2007-11-18T00:52:00.000-08:00

Kilde: BP.

Oliepriser er ved at nå en historisk højde. Tallene for olieprisen her ved siden af er allerede ved at være forældede.

Prisen er vist både i dagens priser og i 2006$, så de er sammenlignelige over tidsforløbet.
Læs om teorier om olieprisudvikling her. Om en pinlig diskussion mellem OPEC-ledere, som fejlagtigt blev transmitteret. Endelig: Et langsigtet prisindeks (som kan bruges til evt. at deflatere en prisudvikling i løbende priser. Teori om makroøkonomiske virkninger (herunder brug af Keynes-model). Prisen er på det seneste nogle gange gået over 100$.

Ny valgkredsinddeling bruges første gang

2007-11-04T03:51:00.000-08:00

Det er ved dette folketingsvalg første gang, der afholdes folketingsvalg efter kommunalreformen og den nye valgkredsinddeling. 17 tidligere amts- og storkredse er omdannet til ti storkredse. Det giver et større antal kredsmandater til fordeling i flere af de nye storkredse, end der var til fordeling i de gamle amts- og storkredse. Det kunne overfladisk set give øgede muligheder for små partier for at få et kredsmandat og dermed adgang til tillægsmandater*.

Ganske vist har man indført d'Hondts fordelingsmetode (divisorerne 1, 2, 3, 4, ... etc), som favoriserer de større partier, for at modvirke effekten af de større kredse. Tidligere fordelte man kredsmandaterne efter den modificerede Ste Lagué-metode (1,4, 3, 5, 7....), der giver "handicapfordel" til små partier.

Men det er et spørgsmål, om d'Hondt-fordelingsmetoden helt modvirker den tendens, der ligger i de betydelig større valgkredse, specielt i København, hvor antallet af mandater til fordeling nu er noget større end i de gamle storkredse hver for sig?

Sjællands storkreds er den største med 21 kredsmandater. Der skal her alt andet lige kun omkring 5 pct af stemmerne til for at få valgt et kredsmandat.

Et parti, der står stærkt i København og Aarhus vil også have rimelige muligheder for at få kredsmandat disse steder. Det kunne f.eks. give valg til Asmaa Abdol-Hamid i København, forudsat at hun samtidig sprænger Enhedslistens partiliste.

Folketinget har lavet et godt valgsite, hvor man kan læse mere om valgsystemet og mange andre ting, f.eks. om antallet af kreds- og tillægsmandater i landsdele og storkredse.

*Udover reglen om 2 pct spærregrænse har man også reglen om, at man får adgang til at få del i tillægsmandater, hvis et parti får et kredsmandat.

DR Quiz og det troløse holdningsspektrum

2007-11-03T12:36:00.001-07:00

I lighed med Politiken, har DR også en side, hvor det er muligt at teste sine politiske holdninger, efter at man har angive bopæl/postnummer, igennem svar på 20 spørgsmål. De holdes op imod tilsvarende holdninger hos lokale politikere, og man får altså nu en slags anvisning på, hvilken kandidat, man "ligner". Det er lavet ganske godt, bortset fra, at svarkategorier som helt enig/overvejende enig, næsten enig etc. ikke kan være særlig præcise. Derfor er det lidt af en tilsnigelse, når man ser resultatet - og mange vil tænke: Nej så meget ligner jeg nu heller ikke den politiker. Det ligner lidt for meget livsstilsgenren: "- kender du typen?" eller "- vis mig dit køleskab, og jeg skal sige dig, hvem du er" - Og som vejledning til stemmeafgivning vil det dermed være ret håbløst. Er der noget, det nuværende valg vidner om, er det usikre vælgere. Og de bliver næppe mere sikre igennem quiz som denne - endsige Politikens holdningsquiz.

Der er allerede en lang tradition på nettet for sådanne quiz. En af de første er den amerikanske libertære bevægelses quiz. , hvor ens holdninger til statsindgreb, frisind m.v. afprøves. Den kan altså ideelt set afgøre. hvor man er placeret på figuren ved siden af. Der er ikke så mange spørgsmål. Så det er relativt hurtigt at lave testen.

Man kan altid diskutere nytten - og oplysningsværdien af den slags tests.
Det er selvfølgelig meget godt, at den amerikanske opløser den traditionelle højre-venstre skala i en firkantet figur. Det giver da en dimension mere, - også selv om de to ekstra dimensioner er to vers mere af den samme sang.

I øvrigt bærer den præg af at være lavet i USA. Venstre-højre i traditionel forstand defineres således:

LEFT-LIBERALS generally embrace freedom of choice in personal matters, but support central decision-making in economics. They want the government to help the disadvantaged in the name of fairness. Leftists tolerate social diversity, but work for what they might describe as “economic equality.”
RIGHT-CONSERVATIVES favor freedom of choice on economic issues, but want official standards in personal matters.

Den anden dimension går på libertær (imod statslig indblanding) ctr. Statist, for big government, statslig indblanding. Det er også dimensioner, man finder i højre-venstre i Danmark. Forskellen mellem dansk og amerikansk politik er, at i dansk politik vil tyngden i figuren forskyde sig nedad imod en hældning i retning ad Big government, - men naturligvis kun i én forstand af denne dimension, dvs i retning ad velfærdsstatens bevarelse og udbygning.

Økonomisk vækst i Kina og USA og fremtidig magtbalance. STP

2007-11-02T01:35:00.000-07:00

Figur 1: Vækst i Kinas BNP i mio. $ (Klik her for eks. på excelfil)

Figur 2: Vækst pr indbygger

(Klik på fig. for at se større variant)

Studieretningsprojekt (matA/samfB) om Kinas og USA's økonomier som udgangspunkt for en undersøgelse af, hvordan magtbalancen i Verden kan tænkes at udvikle sig de kommende år:

Der arbejdes med sammenlignende statistik for de to landes økonomiske udvikling. Tal for USA hentes f.eks. fra BEA (Bureau of Economic Analysis). Tal for Kinas vækst hentes fra Earth trends, World Res. Institute (WRI). Den sidstnævnte indeholder en searchable database med lange tidsserier og mange variable. Efter at have været inde i den et par gange skal man lade sig registrere, men det er nemt og hurtigt.

Herefter kan man trække tal ud, f.eks. tal til vedlagte diagram for den økonomiske vækst i Kina. De ligger som commaseparerede excel filer, som altså i menuen data (tekst til kolonner) skal omdannes til regnearkstal, man kan arbejde med. Man benytter menuen transponer under indsæt speciel til at stille tallene "lodret" i regnearket og herefter benyttes sorter i data-menuen til at sortere, så man kan lave et "normalt udseende" diagram som ovenstående. Excel kan nu lave en tendenslinje (eksponentialfunktion) og lægge ligningen for den eksponentielle vækst ind i diagrammet, og vi kan altså konstatere, at væksten i Kinas BNP pr indbygger målt i købekraftsparitet har været høj i den betragtede periode.

Tilsvarende findes væksten for USA's økonomi og der laves en fremskrivning af størrelsen af de to landes økonomi et stykke tid ind i det 21. århundrede. Herefter skal bruges noget teori fra international politik til at vurdere, hvordan magtbalancen kan tænkes at udvikle sig igennem det 21. århundrede, hvis væksten i de to landes økonomier også i fremtiden gennemløber det historisk kendte mønster. Det kunne være spændende at bruge f.eks. statistikprogrammet datameter til at lave en statistisk analyse af kinesiske økonomiske variable. Det kunne f.eks. være statistik om variables fordelinger på populationer, så nogle hypoteser afprøves om, hvilke faktorer i den kinesiske økonomi der kan forklare den høje kinesiske vækst.

Men det er ikke helt nemt at finde noget egnet materiale. National Bureau of Statistics of China har lavet en opdeling på provinser. Det er dog ikke særlig mange provinser, der har lagt data ind. Men tanken her kunne være, at man kunne undersøge variables fordelinger i regionale områder og lave sammenlignende undersøgelse. Specielt har Beijing lagt en mængde excelstatistikker ind på nettet, hvor man f.eks. kan sammenligne forskelle i virksomhedsstruktur(overskud/værditilvækst), m.m. i underregioner. Man kan måske her finde nogle tal, der kan bruges i en sammenlignende undersøgelse.

God valgdækning på Borsen.dk

2007-10-31T09:08:00.000-07:00

Børsen har en god dækning af valget på sin hjemmeside. Her kan man løbende følge og sammenligne to daglige opinionsmålinger, en fra Catinet (Ritzau) og en fra Megafon. Når man klikker på Catinets kommer man over i et ganske smart udformet Flashprogram, der gør det muligt at følge partierne igennem valgkampen, og man kan klikke på et "i", som giver information for hver dag, hvad der har været af større begivenheder den pågældende dag, som kan have påvirket opinionsvalgresultatet.

Oversigten over stillingen mellem fløjene (jvf billedet ovenover) giver en meget overskuelig oversigt.

Samtidig er denne omfattende service også vældig illustrativ for det "meningsmålingstyranni", vi er ved at komme ind i (Læs her en diskussion om meningsmålingernes metode). For politikerne må det efterhånden være lidt af en gyser at stå op hver morgen og checke den daglige meningsmåling. Det har næppe været i de grundlovsgivende fædres ånd, at det repræsentative demokrati skulle udvikle sig på denne måde.

Quiz: Hvilken politisk holdning?

2007-10-29T02:43:00.000-07:00

Politiken har en sjov øvelse, der via en quiz gør det muligt at "beregne", hvilken politisk holdning man har. Den kan være god som optakt til en diskussion om holdning, ideologi og politik

Gode valglinks

2007-10-28T11:45:00.000-07:00

Hvor finder man de gode tips til gode forløb om valget den 13.11.?
Berlingske Tidende har en god valgdækning, fordi avisen hver dag bringer en dugfrisk Gallup, hvor man kan se både procenter og mandater for partierne. Hertil kommer de seneste valgnyheder, som der kan klikkes til på den samme side. Berlingske Tidende havde også en af de første dage i valgkampen en oversigt over partiernes standpunkter i hovedspørgsmålene. Den vil være god som oplæg til f.eks. et rollespil, hvor eleverne repræsenterer forskellige partier, der f.eks. forhandler om dannelse af en regering. Der kan søges efter den i Infomedia (skriv f.eks. nogle partibetegnelser. Stor fil på over 200 linjer).
Politiken har en lignende service fra deres onlineavis' forside. Man scroller lidt ned, og så får man de seneste meningsmålinger.
Man kan henvise til DGS, som laver et prøvevalg, hvor skoler kan tilmelde sig.
Dagen efter valgets udskrivelse skrev Information om, hvad avisen så som valgets hovedtemaer. Det er en frisk vinkling af valget, som man ikke finder i andre aviser.

Velkommen til samfundsfags blog på nettet

2007-10-17T07:50:00.000-07:00

Dette er samfundsfags weblog. Forhåbentlig vil mange lærere og elever benytte sig af lejligheden til at give deres besyv til kende om faget - og om fagets genstand: Samfundet. Der er nok at tage fat på. Man kan f.eks. debattere den fortsatte implementering af reformen: Hvordan laver vi gode AT-forløb? Hvad skal et studieretningsprojekt indeholde, når det laves sammen med bestemte andre fag? Etc.